Mørdrupgård Mel

For at kunne indfri de store forventninger til melet kræves et god samspil mellem en række forskellige faktorer: Økologi, kun de bedste korn sorter bruges, dyrkes hos håndplukkede erfarne økologer, så lokalt som muligt, malet på stenkværn af den dygtige og erfarne faglærte møllemester Ulf Karlsson.

Stenkværnen

Derfor har jeg valgt kun at formale kornet én gang på en stenkværn. Herefter bliver melet specialsigtet én gang - en meget skånsom behandling. Hvedens kim, som blandt andet indeholder kornets vitaminer og mineraler bliver bevaret i melet sammen med de fineste klid. Læs mere:
Gissleberga Kvarn, som ligger i Sydsverige, kun 50 km fra København, maler vores korn til mel. Møller Ulf Karlsson har mere end 30 års erfaring med håndtering de af 3 store stenkværne. Læs mere:

Bølgende kornmarker

Korn er ikke bare korn. Vi har afprøvet i hundredvis af forskellige kornsorter fra hele Europa, for at finde de bedste til vores mel. Kun de få udvalgte sorter, som slipper gennem nåleøjet, bruges til Mørdrupgård Mel. De giver et mindre udbytte end de andre sorter som normalt dyrkes, men vi prioriterer god kvalitet frem for et højt udbytte. Læs mere:

"Korn fra tidernes morgen" afprøves også på vores marker, med henblik på at finde de bedst egnede til produktion af det gode mel. Da de gamle kornsorter ikke dyrkes mere, skal de findes frem fra genbankens dybfrysere. Der er stor sandsynlighed for, at de gamle kornsorter kan blive aktuelle igen, fordi de kan bidrage med fin smag.
Kvalitet er for os, korn med et høj glutenindhold, korn som smager godt. Alt sammen grundlaget for et optimalt resultat når du bager dit brød.

Lokalt dyrket økologisk korn

Vi tager naturligvis udgangspunkt i det korn som, dyrkes på Mørdrupgård, men for at være sikker på at have tilstrækkeligt med korn indgår vi aftaler med andre danske økologiske landmænd. Jo mere lokalt jo bedre. Det giver mindre transport og godt kendskab til de enkelte landmænd. Vi har nøje udvalgt de økologiske landmænd som dyrker kornet til os. Derfor står vi 100% inde for det økologiske korn, der bliver brugt til vores mel.

Eget mølleri

Mørdrupgård etablerer i sommeren 2015 et mølleri til produktion af mel fra korn dyrket på gården. Mølleriet er en investering med teknologi til en ny formalingsproces for et gårdmølleri, og har modtaget støtte fra EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.


Du kan læse mere om Europa-Kommissionen på http://ec.europa.eu/index_da.htm.